Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOLER.
213
intet Punkt af Opdragelsen har der i Tidernes Løb samlet sig saa stort et Materiale. Alle de Veje, ad hvilke man har søgt at give Skolens almindelige Dannelsesideal Kød og Blod, maa gennemtænkes, alle de Skikkelser, hvori Skolen er traadt op, maa møde til Mønstring og faa deres Dom. Kønnet har for det første gjort Adskillelse mellem Drenge- og Pigeskoler. Hvad der her skal drøftes, er det berettigede eller nødvendige i en saadan Adskillelse mellem Kønnene paa Skolens Omraade. Erfaringen maatte her give sit Indlæg, ud af den blotte Tanke kunde næppe den rette Ordning konstrueres, bl. a. ogsaa fordi forskellige Tiders forskellige Samfundsforhold vilde give Svaret paa dette Spørgsmaal en forskellig Vending, Maaske Alderen kunde faa en Betydning, saaledes at der ingen som helst Grund til Adskillelse fandtes, medens Kønnene begge endnu ikke havde saa at sige udviklet sig af den almene Menneskenaturs Svøb og Bevidstheden om Modsætningen ikke var traadt synderlig frem; ti lige saa lidt som Individualiteten i sine tidligere Aar endnu have faaet sine skarpe Træk eller Ansigtsformerne ret have formaaet at dukke frem af den bløde Barnerundhed, lige saa lidt gøre Kønnenes Ejendommeligheder sig paa den Tid stærkt gældende. Naar saa det Udviklingstrin var naaet, hvor Modsætningen mellem Kønnene var begyndt at blive et Problem for hvert især, uden at den Klarhed og Ligevægt endnu var tilstede, for hvilken denne Modsætning var noget givet og forstaaet og behersket, saa vilde maaske en Adskillelse foreløbig være paa sin Plads, hvor det ikke var muligt at vogte over Forholdet mellem alle de enkelte eller at faa begge Køn gennemtrængte af en saadan fælles Interesse, at Modsætningen derved traadte i Skygge for