Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

214 SKOLER. Fællesskabet. Barnealderens ejendommelige ubeherskede Plumphed og Skaanselløshed kunde ellers let komme til at saare noget fint, som det gjaldt om at bevare. Men saa kunde igen det Øjeblik komme, da Modenheden paa begge Sider afskar Farerne ved det daglige Samliv og gav den gensidige Paavirkning en forhøjet Værdi, og hvor Adskillelsen altsaa maatte ophæves og Kønnene samles om de aandelige Udviklingsmidler. Dog — alt sligt afgøres ikke ved et Par Pennestrøg, men kun ved en grundig Undersøgelse af Forskellen og Ligheden i de to Køns Udviklingshistorie og af den Betydning, de som Følge heraf under Udviklingen kunne have for hinanden. Vi have allerede strejfet en anden Inddelingsgrund for Skolerne, nemlig Alderen. Pogeskoler, Barneskoler, Fortsættelsesskoler og Højskoler svare saaledes til fire forskellige Alderstrin. At Skolens Virksomhed maa rette sig efter Disciplenes Alder, er en Selvfølge, Undervisningen maa med Nødvendighed skifte Karakter i Aarenes Løb og trolig følge med Elevernes Udvikling; men et andet Spørgsmaal er det, om Skolen derfor skal udskille sig i forskellige Skoler. Fortrin og Mangler derved maatte saa stilles i et skarpt Lys. Ved at lade en Skole afslutte sig om et enkelt Alderstrin, vilde man maaske opnaa det, der i det hele taget op-naas ved at bevæge sig paa et mindre Omraade, en større Sikkerhed i Bevægelsen, en Mulighed for at gennemarbejde hver eneste Enkelthed og slaa den fast i en bestemt Form. Men samtidig vilde man være udsat for at gaa glip af en Horisont, der kunde lokke Blikket ud over den nærmeste Grænse; det snævre Rum, man færdedes paa, vilde let blive én den hele Verden, og hvor man følte sig hjemme, vilde man tillige blive lukket inde. Over jo kortere Aaremaal en