Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

SKOLER. 215 saadan Virksomhed er udstrakt, des nærmere ligge disse Farer, og des lettere faar den et afsluttende, mekanisk Præg, der fører'Undervisningen over til at blive en Dressur. Pogeskoler ere såaledes tit Eksempler her-paa. Hvis det er en væsentlig Egenskab ved den Undervisning, et Menneske skal nyde, at den er baaren af en indre Sammenhæng, der paa hvert Trin stadig stiller Læreren det næste for Øje, saa vil det heller ikke være uden Betydning, at den Skole, et Menneske gennemgaar, er den samme fra Begyndelsen til Slutningen af dets Undervisningstid og anlagt efter en Plan, der sørger for, at der paa hvert Punkt er fast Grund at træde paa i noget tidligere tilegnet. Det kan ikke være andet, end at man f. Eks. ved den øverste blandt de nævnte Skoler, Højskolen, særlig Folkehøjskolen, tit maa føle Savnet af en organisk Forbindelse med en forudgaaende Undervisning og have en Fornemmelse af, at de Forestillinger, der strøs ind i Disciplenes Sjæle, dér ikke finde nogen ret tilberedt Jordbund at fæste Rod i. Spørgsmaalet om Undervisningens rette Organisation er derfor et afgørende Spørgsmaal, naar der er Tale om Dybden og Varigheden af dens Virkninger. Dernæst har Samfundsinddelingen udpræget, sig i forskellige Slags Skoler, saaledes som man har Fattigskoler, Almueskoler og Borgerskoler og i gamle Dage havde Kloster- og Katedralskoler med Uddannelsen af gejstlige til Formaal. Hvad der lige over for en saadan Inddeling bliver at overveje, er, om Skolen skal repræsentere Dannelsens almenmenneskelige Sider eller Aanden i de forskellige Samfundsgrupper, en historisk Udvikling har fastslaaet. At Skolen som et Produkt af Livet nødvendigvis maa staa i et levende Forhold til det historisk givne, følger af sig selv, og dette For-