Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

216 SKOLEE. hold er f. Eks. ved enhver praktisk Reform af Skolevæsnet et Grundspørgsmaal, som man paa ingen Maade kan se bort fra. Det i en fjærn Fremtid liggende Maal for den menneskelige Udvikling, og altsaa ogsaa for Skolens, er jo at faa det menneskelige frem i saa klar og sejrrig en Skikkelse, at netop det bliver det naturlige Mødepunkt for alle Mennesker og Forskellighederne kun dette fællesmenneskeliges gennemsigtige Virkelighedsformer. Ligesom de forskellige Folkeslags Institutioner, efterhaanden som Civilisationen skrider frem, nærme sig til hinanden, og ligesom den stigende Lejlighed til gensidig Udveksling af Forestillinger i det store Verdenssamfund fremmer det aandelige Livs alsidige Vækst og gør enhver indvunden Sandhed til et Fælleseje for alle, saaledes maa det ogsaa gaa med de forskellige Slags Skoler; i Kraft af den samme Lov maa de mere og mere vokse hinanden i Møde, mere og mere komme til at danne en organisk Enhed, en Fælles-forberedelse til Livet. Der maa komme en Tid, da man ikke længer fordeler Undervisningen saaledes paa de forskellige Samfundsklasser, at den fra et Højdemaal paa det ene Sted svinger ned til et Lavmaal paa det andet. Man vil da ikke længer for visse Skolers Vedkommende spørge: Hvad er det ringeste, Mennesker i et civiliseret Samfund kunne nøjes med af Dannelsesstof? men man vil opsøge et almengyldigt Maal for, bvad der paa et vist Trin kan tilegnes, og forme Skolerne over denne Læst. „Vil man have en almindelig Undervisning i alt menneskeligt og for alle Mennesker, saa maa de gaa en og samme Vej for at vække og opmuntre hverandre, og saa maa man ikke skille Menneskene fra hinanden efter Stænder og Klasser“ (Comenius). Og „naar nogen vilde sige: Hvad skal det