Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

SKOLEB. 217 blive til, naar enhver, fra Fyrsten og ned til Lastdrageren, By- og Landboere, Mænd og Kvinder, i lige Grad blive dannede? maa man svare: Det vil ingenting skade; ethvert Menneske vil bestandig finde Stof nok til at tænke over og stræbe efter noget godt“ (Comenius). Der er paa dette Punkt tilstrækkeligt for en videnskabelig Overvejelse at sysle med. Skolens ideale, abstrakte Formaal maa af Tanken ledes ind i det historiske Samfundslivs konkrete Udviklingsformer og den Spænding forstaas og skildres, hvorved det ideales levende Tilstedeværelse i det virkelige og Modsætning dertil bliver en stadig fremaddrivende Kraft. Vekselforholdet mellem de særlige Samfundsklassers og den almindelige Dannelses Udvikling maa iagttages, saa man samtidig faar Øje paa Dannelsens Afhængighed af hines hele Standpunkt og Tilstand og paa dens Evne til at løfte dette Standpunkt, reformere denne Tilstand og flytte Grænseskellene i Samfundet. Paa anden Maade udsprungen af Samfundslivet er den Modsætning, man har opstillet mellem offentlige Skoler og private Skoler, Statsskoler og fri Skoler. Forskellen paa dem maa gennemtænkes, for at man kan komme til Klarhed over, om det er nogen virkelig pædagogisk Væsensforskel, eller om de ikke snarere maaske ere Skolen paa forskellige Trin af dens Udvikling. Ti hvor de ikke udelukkende adskille sig ved Modsætningen mellem den private og den offentlige Interesse hos deres øverste Styrelse, maatte man vel sætte Forskellen deri, at den offentlige Skole nærmest repræsenterer den herskende Samfundsordning med dens færdige Mønstre, dens udvundne Regler og dens overalt efter disse Regler formede Virksomhed, med andre Ord repræsenterer Skolevirksomheden som det ensartet og