Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

SKOLER. 219 en tilbagegaaende i Steden for en fremadskridende Karakter, medens den offentlige Skole i Kraft af sin Afstand fra det øjeblikkelige kan komme til at blive Fremskridtets Bærer. Det hele Forhold mellem de to Slags Skoler kan kun drøftes udtømmende paa et historisk Grundlag og med den Tanke til Udgangspunkt, at Skolens Ordning ikke blot er et privat og individuelt, men tillige et socialt og alment Anliggende, og at kun den Form for Skolens Virksomhed har fuld Gyldighed, som paa én Gang arbejder begge disse For-maal i Møde. Endelig har man inddelt Skolerne efter Dannelsesmidlernes Beskaffenhed i Realskoler og lærde Skoler. Forskellen paa dem er dog ingen absolut Modsætning. De Kundskaber, paa hvis Meddelelse Realskolerne ere møntede, og der maa betragtes som Frugter af den moderne Tids tilkæmpede Indsigt i Naturen og Menneskelivet, ere som Repræsentanter for deres Tidsalders Aand ogsaa sejrrigt trængte ind over den ældre, paa en meget længere historisk Tradition hvilende Latinskoles Tærskel. Den Modsætning, som bliver tilovers, ligger da i, at Realskolens særlige Undervisningsstof samler Undervisningen om Nutiden, medens Latinskolen tillige slaar Kreds om Oldtiden. At Nutiden staar ved Roret, finder sit Udtryk i Naturvidenskabernes Indflydelse og de moderne Sprogs Fremtrængen, Oldtidens Overherredømme kommer til Orde i, at den latinske og græske Litteratur udgør det brede Grundlag for Dannelsen. De to Slags Skolers Betydning lige over for hinanden maa afvejes gennem Tanken om, paa den ene Side at stille sig midt i den uafsluttede Udviklings Strøm for saa at sige at fange Bølgerne i den og betragte dem paa nært Hold og dog paa en saadan Afstand, som de