Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

222 SKOLENS BEGREB. tage sig ens ud, og det er netop der, Begrebets væsentlige Indhold ligger. Det, der har nedlagt de Sædekorn, hvoraf Skoler ere spirede frem, er Trangen til saadanne Kundskaber, som kunde stille én i det rette Forhold til Livet. Skiftende Tider have haft skiftende Mening om, hvilke disse Kundskaber ere; men Fordringen til Skolen har i sine almindelige Udtryk altid været den samme. Skoler maatte blive nødvendige, efterhaanden som den stigende Kultur gjorde en stadig voksende Høst af Kundskaber, d. v. s. Kendsgerninger, opfattede og indbyrdes forbundne med hverandre af den menneskelige Tanke. Forundringen, Menneskets første vaagne Forhold til den Verden, der kommer inden for dets Sansers Rækkevidde og hvori dets Aand slaar Øjene op, viger for Iagttagelsen, og denne overskrider bestandig sine hidtilværende Grænser, idet den, naar den én Gang er kommen i Fart, bestandig opdager Genstande og Egenskaber hos Genstandene, som den forhen ikke har haft Øje for. Drager saaledes den hele Verden at Genstande ind i den menneskelige Aand, bliver den efterhaanden til en Verden af Forestillinger, inden for hvilken der igen trækkes Grænselinjer, som ordnende adskille de uensartede Grupper. Hele denne Mangfoldighed formaar saa hvert enkelt Menneske ikke længer at tilegne sig og beherske ved Siden af sine øvrige Livs-formaal. Der udskiller sig derfor i Videnskabsmændene en særlig Klasse Mennesker, som alene arbejder paa gennem Erkendelsen at klare og udvide Kredsen at menneskelige Forestillinger, og ved Siden af dem i Lærerne en anden Klasse Mennesker, som paa Grundlag af det Udbytte, hine have vundet, virke for at udbrede den indsamlede Høst, efter først at have bearbejdet