Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DE TO KØN. 225 Lærerseminarier er den Institution, der skal gennemføre en saadan Opgave, og det maa vel mærkes, at ikke blot den lavere, men ogsaa den højere Skoles Lærere saaledes maa tages i Haanden og ledes ved Eksempel og ved Anvisning for at kunne modnes til deres Virksomhed. At overlade alt til den Erfaring, de under selve denne vil kunne høste, er midlertidig at voldgive Disciplene til alle Uerfarenhedens og Ubehjælpsomhedens Følger, en Fremgangsmaade, der er. i Stand til at undergrave baade Lærernes og Disciplenes Stilling. Her i Danmark maa man saa meget stærkere betone dette for den højere Skoles Vedkommende, som der saa godt som intet er gjort for ved en passende Uddannelse af dens Lærere at sikre den mod denne Fare. Naar Sagen skal sættes i Værk, maa man som ved ethvert Byggeforetagende arbejde efter en bestemt Grundtegning og Byggeplan, og en saadan tilkommer det alt-saa Pædagogikken at udkaste. Idet man gaar ud fra, at Skolens Virksomhed har baade Drenge og Piger for Øje, saa deler den sig ganske af sig selv i to Dele: en, der sigter til at uddanne det for begge Køn fælles menneskelige, en anden, der sysler med det for hvert Køn særlige. Denne Dobbelthed maa forplante sig til Valget af Lærerkræfterne. Skal Undervisningen give et Forbillede, saa maa det særlige træde Disciplene i Møde gennem en Lærer af det Køn, hvis Ejendommeligheder skulle udpræges ved Hjælp af Undervisningen, medens det kunde synes lige naturligt at lægge den almene Side af denne i Hænderne paa hvilket som helst af de to Køn, Her er altsaa paa ny noget at drøfte. En psykologisk Undersøgelse maa lægge de to Køns Overensstemmelser og Forskelligheder saaledes til rette, at der derved H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. III. 15