Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

226 DE TO KØN. kastes Lys over deres Forhold til den Opgave at være-Lærer. Men det er selvfølgeligt, at den Afgørelse, man kommer til, kun kan have relativ, historisk Gyldighed; eftersom de to Køns Forskellighed fra hinanden vel er udsprungen af en Naturmodsætning, men i sine enkelte psykologiske Træk har faaet sin bestemte Skikkelse gennem en historisk Udvikling og derfor, hvis Fremtidens Historie lægger nye Lodder i Vægtskaalen, igen kan skifte Udseende. Hvor der er Tale om en praktisk Anvendelse af foreliggende Kræfter, er denne relative Sandhed jo imidlertid tilstrækkelig. Den psykologiske Skildring maa altsaa ud fra Paavisningen af det. fælles menneskelige Grundstof pege paa den forskellig© Formning, det gennem Fortidens hinanden afløsende Tilstande har faaet hos Mand og hos Kvinde, for at Skolen netop kan lægge Arbejdet og Byrden der, hvor Kræfterne ere tilstede og Muligheden af Opgavens rette Løsning ligger nærmest. Hvis det f. Eks. viste sig, at Kvinder i Regler havde tilegnet sig et mere udviklet Blik for Detaillen og for Personen end for Oversigten og Abstraktionen og af en naturlig Tilbøjelighed foretrak det farvede Billede af Genstanden og det omsorgsfulde Følelsesforholcl til den enkelte for den afblegede Regel og den upersonlige Lov, saa var det jo i sin Orden, at Skolen tog Kvinder i sin Tjeneste fremfor Mænd paa de Punkter, hvor Sansen for Detaillen skulde-udvikles og den enkelte særlig trængte til et personligt Hensyn. XVII. Ere Lærerkræfterne nu valgte og uddannede paa. rette Maade og deres personlige Virken forskanset mod