Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

UNDERVISNINGENS OPGÄVE. 227 Nødens og Elendighedens søndergnavende Indvirkning ved en social-økonomisk motiveret Ordning af deres ydre Kaar, saa er det Tid, at Skolen aabner sine Porte for dem og selve Undervisningens daglige Drama tager sin Begyndelse. Naar Undervisningens Indhold skal drøftes, maa man først have gjort sig Rede for dens Opgave. Den hviler i sin dybeste Grund paa Erkendelsen af, at et Menneske i des højere Grad er i Stand til at udfolde hele sin menneskelige Natur, jo mere det har optaget den Tilværelse, det er et Led af, i sig. Tilværelsens Kræfter, der paa ubevidst Maade ere tilstede i hvert Menneske som dets virksomme Aarsager, skal ogsaa drage ind i det som dets aandelige Livs bevidste Indhold. Optaget i dets Følelse gør et saadant relativ højeste Forhold til Tilværelsen Mennesket religiøst, optaget i dets Vilje gør det det til et moralsk Væsen, optaget i Forstanden til et intellektuelt, I alle tre Retninger gaar Vejen gennem Forestillingerne; Følelsen faar sin Genstand, Viljen sin Opgave, Forstanden sit Problem gennem Forestillingsevnen. Forskellen afhænger af den Maade, hvorpaa Forestillingerne tilegnes; den samme Forestilling, som hos den ene omsættes til en religiøs Følelse, hærdes hos den anden til en moralsk Beslutning og bliver hos en tredje et Forstandsproblem. Det er derfor intet Under, at Meddelelsen af Forestillinger bliver en Hovedsag for Opdragelsen, og at denne først har gjort sin Pligt, naar den har givet Forestillingsevnen saa sande og saa omfattende Forestillinger som muligt at uddanne sig ved. Sande blive disse ved at svare nøjagtig til en foreliggende Virkelighed, omfattende ved at lade denne Virkelighed strække sig ud over alle Livets Hovedsider, alle væsentlige Former, 15*