Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

LOGISK OG PSYKOLOGISK SYNSPUNKT. 229 ningen gennem Øjelinsen og Billeddannelsen paa Nethinden , om Luftens mekaniske Bevægelser og Ørelegemernes Forplantning af disse og om Lovene for den mekaniske Ligevægt i Legemer. Menneskeorganismens Evne til at forny sig selv forstaas ikke uden Kendskab til Aandedrættets, Blodomløbets og Fordøjelsens mekaniske og kemiske Funktioner. Logisk set maa altsaa Begyndelsen til en Forstaaelse gøres med det uorganiske Liv, og derfra gaar Vejen til det organiske. Men psykologisk set er Vejen den omvendte, fordi al Erkendelse af Genstandene bygges paa den indre Erfaring, der ud-gaaet fra Menneskets organiske Natur kun ved en Abstraktion naar til det uorganiske. Alle Folkeslags tidligste mytiske Forestillinger om Livet vise denne den menneskelige Erkendelses oprindelige Tilbøjelighed. Og det samme lægger sig for Dagen i et lille Barns Tankegang: om et Ur, der dikker, eller en Kugle, der triller, vil et Barn uvilkaarlig udbryde: „Det er levende!“ Bevægelsen, der for Barnets Erfaring har vist sig som Kendetegn paa det organiske Liv, bliver ved en paa dets Uerfarenhed begrundet Tankefejl til et udelukkende Kendetegn paa organisk Liv. Den uafviselige Sandhed, at Liv er Bevægelse, slaar for Barnets Tanke om ti], at Bevægelsen er Liv. — Dette blot til Eksempel for at vise, at det allerførste Skridt i Betragtningen af Undervisningsstoffet fører ind paa Metodens Omraade, fordi intet i og for sig er Stof for en Undervisning, men alt først bliver det, naar det kan tilegnes, d. v. s. bearbejdes i Overensstemmelse med den Metode, der er Betingelse for Tilegnelsen. For Metodens Vedkommende er det altsaa ikke tilstrækkeligt at tage sit Udgangspunkt i Undervisningsæmnet; pædagogisk bliver Metoden først, naar den paa én Gang har Greb i det Stof, der