Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

KUNDSKABENS TILEGNELSE. 231 som et Spørgsmaal om Forholdet mellem Indhold og Metode i Undervisningen. Men naar Stoffet og Metoden gensidig have afstukket hinandens Grænser, saa maa hver af dem tages under særlig Behandling. Stoffet maa vendes og drejes, for at hele dets pædagogiske Betydning kan komme for Dagens Lys. Metoden maa erkendes i sit Væsen, sine Grundprincipper og sin Gennemførelse. Det store Kund-■skabsstof danner en Kreds af Forestillinger, i hvilken Tilværelsen spejler sig ligesom en Have i en Spejlkugle, Den dobbelte Virkning, Kundskabens Tilegnelse har,, ■er først Frembringelsen af det klare Billede, hvori Tilværelsen flytter ind i den menneskelige Bevidsthed, ■dernæst Skærpelsen og Organiseringen af Bevidsthedens Afspejlingsevne; det første den reelle, det andet den formelle Side af Virkningen, der ikke kan skilles fra hinanden. Selv den most passive Modtagsn vilde jo nemlig være umulig, hvis den ikke i sit Væsen var en aktiv Tilegnelse. Undervisningsstoffet i sin Helhed tegner, alt efter som det afsætter sig inden i Barnet, et Landkort over Tilværelsen, paa hvilket de forskellige Riger ere trukne op med forskellige Farver, og som er formindsket til den Maalestok, hvori det kan rummes i en Barnesjæl. Nu gælder det altsaa om at undersøge hvert af disse forskellige Kundskabsriger og komme paa det rene med dets naturlige Beskaffenhed og Produkter. Kundskaben om den uorganiske Naturs Kræfter hører hjemme i Undervisningen af Hensyn til den Verdensrolle, de spille som Slægtskabsbaandet mellem det mindste Atom og den største Verdensklode, som Sammenholds-midlet i Klodernes Verdenssystem og som Betingelsen for alt organisk Liv. Endvidere, fordi de tydeligere end dette illustrere den nødvendige, lovbestemte Virken og