Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

æ ro UNDERVISNINGSSTOFFET. gennem Eksperimentet kan skilles og iagttages i deres Elementer, saa Tilværelsens virkeliggjorte, ubønhørlige Logik træder Disciplen i Møde i disse Kræfters sig selv uforanderlig gentagende Ytringer og lærer ham at abstrahere hver enkelt Del ud af det kombinerede Hele. Og endelig, fordi Overgangen fra Kundskab til Magt, fra det teoretiske til det praktiske, dér lægger sig umiddelbart og haandgribeligt for Dagen. Det organiske hævder sin Plads som Undervisningsgenstand, fordi det udgør Tilværelsens anden Hovedform, fordi Mennesket deri træder lige over for sit eget Væsen og hermed lige over for den højeste Genstand for sin Erkendelse. Betragtningen af det organiske vænner Øjet til et uendeligt Perspektiv og en uendelig Horisont; ti medens det uorganiskes mekaniske eller kemiske Ligevægt er en bevægelsesfri Tilstand, saa giver det harmoniske Sammenspil af de organiske Kræfter sig til Kende som en virksom og koncentreret Udvikling, der sætter sig sine Milepæle i en sammenhængende Række lavere og højere Livsformer. Forestillingen om disses indbyrdes virksomme Afhængighed af hinanden og af deres uorganiske Omgivelser øver Aanden i at knytte Tanke-traade mellem Genstanden og dens Betingelser og lærer den samtidig at opfatte Livet som den om en uendelig Række relative Midtpunkter koncentrerede Virksom Wl. Saaledes bliyer Resultatet, at baade Kundskabsfylden, Tænkeevnen og Livsopfattelsen udvikles gennem en fyldig Forestilling om det organiske Livs Ejendommeligheder. Undervisningen faar da en Hovedopgave at løse i Behandlingen af de Udviklingsformer, hvori dets Væsen Trin efter Trin findes virkeliggjort. Plantelivet, Dyrelivet, Menneskelivet, - det er Overskrifter over lige saa mange Paragraffer i det fuldstændige Undervisnings-