Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

UNDERVISNINGSSTOFFET. 233 hele. Og her maa man lægge Vægten paa det rette Punkt. Hvad der skal være naaet, naar Undervisningen er endt, er ikke noget gennemført Herredømme over et abstraktvidenskabeligt, botanisk, zoologisk eller antropologisk System; ti det er jo ikke Fagdannelse, der skal meddeles, eller Videnskabsmænd, der skulle udvikles; heller ikke gælder det om et spredt og planløst Kendskab til iøjnefaldende Former, hvis Egenheder hjælpe til at gøre dem bemærkede og erindrede, men som i og for sig maaske lige saa lidt give Besked om det normale, som en pukkelrygget eller halt udgør nogen passende Illustration til den menneskelige Bygning; men hvad det kommer an paa er at give typiske Former, i hvilke de normale Funktioner gennemsigtigt ere tilstede. De højeste og de laveste Former maa bruges til at afstikke Grænserne for oven og for neden og samtidig til at udpege de Punkter, hvor disse Grænser blive flydende. Mellemformerne mellem begge maa tjene til at fremstille den Enhed, ved hvilken Springet mellem de øverste Led i Rækken og de nederste bliver til en gradvis Overgang. Der er her med flygtige og almindelige Træk, saa blegt, som al Abstraktion er i Forhold til den fyldige, farvede Virkelighed, skitseret, hvad der maa udgøre Undervisningsstoffets Kærne, for saa vidt som Formaalet er at tænde sande Forestillinger om Livet i Menneskesjælen og flette dem til en Stjærnekrans, der kan kaste et orienterende Lys ud over Livet og gøre Ubevidsthedens Nat til en klar Bevidsthedens og Forstaaelsens Dag. Det er intet Under, at Rigdommen og Mangfoldigheden stiger, jo højere vi rykke op i Organismernes Rækker; jo flersidigere et Væsen er, des rummeligere Valplads danner det jo ogsaa for det krydsende Sammenspil mellem dets forskellige Kræfter, og des flere Slags