Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNDERVISNINGSSTOFFETS OPDRAGENDE VIRKNINGER. 235
blot var et tomt Kar, hvori Undervisningen mekanisk øste et Stof, som Karret mekanisk kunde omfatte, saa vilde al Undervisning i egentligste Forstand være meningsløs og betydningsløs. En Maalestok for dens Kraft og Værd bliver derfor at søge i de mer eller mindre dybtgaaende Mærker, den formaar at afsætte hos Individet. En Opgave for den bliver at udvikle de virksomme Betingelser for, at den selv kan komme til at spille en organisk Rolle i Individets Liv. Den maa hjælpe til at udvikle en Sansning, der kan gøre paa-lidelige Iagttagelser, en Indbildningskraft, der kan frembringe og sammenligne klare og tydelige Forestillinger, og en Tænkning, der er i Stand til at abstrahere og kombinere. Medens det naturhistoriske og det historiske Stof f. Eks. har en Hovedindflydelse i de to første Retninger, har det abstrakt sproglige og det matematiske Stof det i tredje Retning. Alt, hvad der udgør Undervisningens Indhold, maa Pædagogikken veje paa denne psykologisk intellektuelle Vægt, om muligt paa en G-uldvægt.
Der er endnu en tredje Maade at betragte Undervisningsstoffet eller i alt Fald visse Dele deraf, det er, for saa vidt som det ikke i og for sig vækker bestemte Forestillinger af konkretere eller abstraktere Natur, men for saa vidt som det tilvejebringer Betingelser for Tilegnelsen af Forestillinger, ikke, som i forrige Tilfælde, de levende indre Betingelser, men derimod de mekaniske ydre. Færdigheder, der som Læsning og Skrivning i sig selv have underordnet pædagogisk Værdi, blive uvurder-derlige som Veje, der føre ind i Kundskabernes aandelige Rige og ind i et alsidigt Samliv med Mennesker. Her er altsaa ogsaa en Overvejelse at gennemføre for den, der teoretisk sigter Undervisningsstoffet.