Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

UNDERVISNINGENS BAGGRUND. 239 stærk Lidenskab er jo, medens den hersker, i Stand til at bringe det intellektuelle Liv til at udfolde Blomster dér, hvor det ellers maa nøjes med svage Spirer, kan fremkalde en kritisk Skarpsindighed, en Snarraadighed, en Magt over Sproget, som ellers ikke staar til det samme Menneskes Raadighed. Og en Række Forestillinger, der har indtaget tidligere Forestillingers Plads i en menneskelig Sjæl, kan faa hele det Følelsesliv, som har hængt sammen med disse tidligere Forestillinger, til at svæve fjærnere og fjærnere bort som en Skare matte Skygger, der snart er naaet ind over Dødens og Glemselens Tærskel. Man søger forgæves at kalde dem til Live igen, selv Viljen er ikke i Stand til at opvække de Følelser, som Forandringen i éns Forestillinger har ihjelslaaet. Naar hele det sjælelige Liv saaledes udgør en sammenhængende Gruppe af Livsytringer, hvis Tilstande kalejdoskopisk spejle sig i hinanden, saa kan den intellektuelle Opdragelse heller ikke alene spille paa sine egne Nummere. Undervisningen maa lægge an paa at finde en Baggrund i alt det, hvortil Forestillingernes Optagelse og Bearbejdelse kan støtte sig, og selv, ved at gaa til Værks paa rette Maade, frembringe en saadan Baggrund af styrkende Følelser og Viljesytringer. Hvorledes dette kan ske, bliver en ny Opgave for Metodeundersøgelsen. Den, der har erfaret, hvorledes Følelsen af Lykke som et indre Solskin kalder frugtbare Spirer frem i hele Sjælelivets forskelligartede Jordbund, har deri Opgavens Indhold angivet i dets Almindelighed, Barnet aabner sig først helt for de Indtryk, hvori man vil føre det ind, naar det tænker med Lyst paa hele den Virksomhed, hvorfra de udgaa. Nu ligger det jo i Menneskets Væsen, at det føler Lyst, naar alle Kræfter i det sættes i en