Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CM
DISCIPLIN.
for at give Undervisningens Udbytte den rette Vederhæftighed og for igennem den at opdrage den hele Personlighed, maa der ogsaa blive Tale om den ydre Orden, i hvilken dette indre Liv kan røre sig paa én Gang frit og behersket. Til Spørgsmaalet om Tugten slutter der sig et Spørgsmaal om Disciplinen. Grænsen imellem dem er især bleven belyst af den herbartske Skole i Tyskland. Fordi Skolen danner et lille Samfund, i hvilket Samlivet med de mange andre skal befrugt© hver enkelt ved at lade Kræfterne blandes og brydes med hinanden, saa maa den i Lighed med det store borgerlige Samfund sørge for en gennemført offentlig Orden, som ogsaa den maa stille under en kraftig Politimyndigheds Kontrol. Dette Skolepolitis Opgave og Virkemaade skal altsaa drøftes. Disciplinen staar i samme Forhold til Tugten, som paa den musikalske Virtuositets Omraade ydre Færdighed til Sjæl i Foredraget. Den kan ikke erstatte Tugten, om den end til sine Tider med sit blændende Skin kan dække over Tomheden; men den er en Betingelse for, at det indre kan komme til sin Ret. Derfor kunde den ogsaa sammenstilles med den Indeksercerthed, som hos Soldaten vel ikke kan udføre Tapperhedens Bedrifter, men nok give Tapperheden dens Form. Straffen bliver her det lille Samfunds Reaktion mod den enkeltes Overgreb; den har sin rent disciplinære Side, ligesom vi før saa den i et moralsk Lys.
Idet vi stille os i Undervisningen som Skolens Midtpunkt og se paa de Kredse, der omslutte dette og tilføre det Næring, paa de sjælelige Kræfters hele Indbegreb i hver enkelt, paa Myndigheden, der holder disse Kræfter inden for deres Ligevægtsgrænse, saa gaar Blikket videre ud og ser en Baggrund, dannet af