Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DISCIPLENES SAMLIV. 243 ■de mange Disciples indbyrdes Samliv. Dette maa altsaa tages nærmere i Øjesyn for at forstaas i hele sin Betydning. Det faar en særlig opdragende Indflydelse, at forskellige samle sig om de samme Opgaver, veje disses Indhold med forskellige Lodder og maale dem fra forskellige Hjørner. Den større Mangfoldighed bringer en større Friskhed ind i Undervisningen; den gør den ligesom til et Sammenskudsgilde, hvortil hver enkelt giver sit Bidrag, én medbringer den skarpere Forstand, én den blødere Følelse, én det klarere Udtryk, én den mere levende Spørgelyst, én den friskere Fantasi, én den mere seje Grublen. Der kommer en større Spænding og Forventning tilstede, fordi Undervisningen vekselvis slaar Klo i de forskellige; den lader mere aktive og mere passive Øjeblikke afløse hinanden, idet den enkelte kaldes til Regnskab eller som Tilhører er en andens Dommer. Kort sagt, Undervisningen faar det mere ansporende Præg, der fremkommer, naar hver enkelt føler sig som Led i en Flerhed og Sammenligningen kaster et stadig skiftende Skær over hans Arbejde. Han naar til en Maalestok for dette, som han ikke vilde have, naar han stod alene, og samtidig med, at hans personlige Kræfter vækkes til en mere levende Virksomhed, kommer han til at forlægge Centrum for sine Tanker fra sig selv til den Fællesopgave, om hvilken de mange ere samlede. Den sygelige Kredsen om sit eget Jeg, som Ensomheden let avler, faar en Modvægt gennem Forholdet til de andre. Men derhos afføder Samlivet paa dette ene Omraade jo en Mængde Berøringer af anden Natur. Skolens lille Samfund bliver som et Hav, hvori hver enkelt er kastet ud og maa bruge og prøve sine Kræfter for at komme paa det tørre. Børns skarpe Opfattelsesevne og ubønhørlige 16*