ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…dagogikken Som Videnskab

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
SKOLEHYGIEJNE. 245 teoretisk og praktisk gennemført Virkelighed. Tag blot en tilsyneladende saa simpel Ting som den at lægge et Skema for Undervisningen og betragt den ikke blot med den administrative Embedsmands Øje, der skal anvende de for Haanden værende Kræfter netop, hvor de findes, men som den pædagogisk indlevede Skolemand, hvis Blik er opladt for, hvor mange psykiske og fysiske Hensyn der skal afvejes mod hinanden i den Rækkefølge, hvori Undervisningens Dele afløse hinanden. Der var intet i Vejen for at motivere hver Klasses Skema med en hel pædagogisk Afhandling, som gennemførte de pædagogiske Grundtanker paa dette særlige Omraade. Undervisningen, der havde skilt sig ud af Opdragelsen og hævdet sin Selvstændighed, viser sig paa saadanne Punkter i sin organiske Forbindelse med den. Den vender berigende tilbage til sit Udspring. Den er som en Flod, der oprindelig udsendt fra en Hovedflod nu efter at være gaaet sine egne Veje gennem dybe Søer og over guldholdige Grunde paa ny forener sig med sin Moderstrøm og udvider dens Leje. XIX. Hvad der er en Lov paa ethvert af Livets Enemærker, at dets enkelte Forgreninger maa sondre sig fra hinanden i relativ Uafhangighed, en Tid lang maaske i tilsyneladende Uforenelighed, det viser sig ogsaa ved Opdragelsen. Fra Begyndelsen optrædende i Form af en uvilkaarlig og ureflekteret Paavirkning, er den lidt efter lidt bleven sig selv bevidst, har forstaaet sin Nødvendighed, sin Forpligtelse og sin Berettigelse, har formuleret sin Opgave og gennemarbejdet sine Midler. Medens den praktisk er gaaet sin Gang, har den efter-