Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

14 DEN JØDISK-KRISTELIGE OLDTID. IV. Naar vi se paa vor egen Tidsalders europæiske Dannelse, bærer den et helt andet Stempel. Den asiatiske Kulturs uhyre, formløse Grupper, ved hvilke Øjet flygtig gaar hen over de enkelte, fordi disse forsvinde i det store Fællespræg, den almene menneskelige Type, som Bølgerne i Havet, har splittet sig, Mennesket som Enkeltvæsen er blevet sig bevidst. Tanken om individuel Frihed og Ret er en Vækst, der først har slaaet Rod paa europæisk Grund og dér snart hæmmet, snart fremmet af Tiderne er skudt til Vejrs. Forskellige Dannelsesstrømme ere flydte sammen i denne Bevægelse. Den jødisk-k ristelige Oldtids Idealer maatte bringe Personlighedstanken til at udfolde sig. Om end den ubetingede Lydighed var den mosaiske Religions asiatiske Modermærke, om end „Du skal“ og „Du maa ikke“ var Formlen, hvori den mosaiske Lovgivning støbte sin Tiltale til Israelitterne, saa var jo den gammeltestamentlige Gud selve den viljeflammende, ubøjelige jødiske Nationalkarakter sammenfattet i en enkelt guddommelig Personlighed, der nidkær vaagede over sin Ret, og det „Du“, hvormed Jahve i Loven taler til hver enkelt, fører igen Personlighedstanken fra Guddommen over paa Mennesket. Naar Abraham forhandler med Jahve, naar Mose taler med ham Ansigt til Ansigt, saa er det jo den menneskelige Personlighed, der hævder sig lige over for den guddommelige. Og da med Jesus en Opfattelse bryder sejrrig igennem, der i spredte Tilløb har arbejdet sig frem gennem Profeter og Lærere, og der stiller Guds-personligheden Menneskene nærmere, lader „Herren“ afløses af „Faderen“, saa maa Tanken om den menne-