Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
PERSONLIGHEDENS INDHOLD.
historisk at søge saa langt tilbage i Slægtens Historie, som det er muligt, for at finde de tidligste Former folden udviklede Personligheds mangeartede Livsindhold, saaledes som den f. Eks. indeslutter i sig 1) et religiøst Indhold, i hvilket Personligheden som Menneske føler sig afhængig af noget, der i Magt staar over Mennesket og i sin højeste Skikkelse omfatter den hele Tilværelse, 2) et filosofisk Indhold, i hvilket Personligheden ad Tankens Vej knytter Livsytringerne sammen for at naa et Forhold til den hele Tilværelse under ét, 3) et moralsk Indhold, hvori Personligheden gennem Viljen forholder sig til sig selv, og 4) et kunstnerisk Indhold, hvori den gennem Fantasien optager Livet i og uden for sig i sin Bevidsthed. - Da den virkelige Tilværelse kemisk og mekanisk ikke kender til det absolut enkelte, saa har det været en væsentlig Opgave for den menneskelige Erkendelse at lade det tilsyneladende enkelte opløse og adskille sig i sine simplere Bestanddele, at lade det hvide Sollys brydes, saa de farvede Straaler, hvoraf det er sammensat, kom for Dagen, og at lade den enkelte Farve træde frem som Resultatet af en bestemt Række Svingninger. Ja selve Øjet har behøvet Tid og Udvikling for at kunne drage Grænser mellem de forskellige Farver og blive dem var i deres Forskel; „Ligegyldigheden med Hensyn til Mellemfarvernes Betegnelse stiger, jo mere vi naa tilbage til Urtiden, og til sidst blive kun de to Yderled, sort og rødt, tilbage“. Lys og Mangel paa Lys er jo ogsaa den simple Synsmodsætning, af hvilken den hele Farveskala lidt efter lidt dukker frem for det lille Barns Øje. Paa samme Maade gaar det til i Menneskets og Menneskeslægtens hele aande-lige Udviklingshistorie. Forfølger man den langt nok tilbage, saa naar man et Trin, hvor det aandelige Liv