Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

22 OPDRAGERENS SYNSPUNKT. Religionens, Filosofiens eller Kunstens Historiker. Hvad han søger, er ikke disse Kulturformer sete i og for sig eller teknisk vejede eller gennemførte i hele deres historiske Detajl; men det er den psykologiske Gang i denne Udvikling og dens Sammenhæng med indre og ydre Livsvilkaar. Og naar han som Menneske har søgt ind til Kunstens Kerne ved at nyde de fuldendte Kunstværkers Renhed og Skønhed, har søgt Erkendelsens Glæde i de dybeste filosofiske Systemers Klarhed og Sandhed og levet sig ind i de højeste og viseste Religionsformer, saa er det ham som Opdrager om at gøre at se, ikke det modne og fuldendte, men omvendt det begyndende og umodne; han vil høste størst Udbytte, naar han møder det aandelige Livs første famlende Skridt paa de endnu ubetraadte Veje, hvor det i hvert Øjeblik maa kæmpe med sig selv og Livet for at komme frem; hvor det har vundet sine første sejrrige Resultater og sat sig fast i foreløbige Former; dér spejler ogsaa det enkelte Barns Udviklingskamp sig tydeligst. Den asiatiske og ægyptiske Kunst deler mange af sine Grundtræk med det, der træder frem som Udtryk for Barneverdenens kunstneriske Trang og Evne. VI. Vi have hidtil kredset om Begreber, der vel have en Hovedbetydning for Opdragelsen, men hvis Historie dog endnu ikke er selve Opdragelsens Historie. Søge vi nu hen til denne, saa er der tre Traade, der i Fremstillingen snart slynge sig sammen, snart træde ud fra hinanden, men bestandig staa i en nødvendig indre Forbindelse. Først er der Ideernes historiske Række, saa-ledes som de i indbyrdes Sammenhæng avle hinanden,