Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

26 MOSELOVEN. lyder det, som et alvorsfuldt Basunstød fra Sinai, gennem de israelitiske Børns Sjæle lige fra deres tidlige Barndom. „Forbandet være den, der ringeagter sin Fader eller sin Moder“1). „Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes“2). „Og hvo som slaar sin Fader eller Moder, skal visselig dødes“3). Og naar nu Sønnen følger Buddet og lytter til Ordsproget: „Hør, min Søn, din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov; ti de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals“4); naar han tænker paa Formaningen: „En vis Søn glæder sin Fader; men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse“5), og i ærefrygts-fuld Forventning vender sig til sin Fader, Husets Hoved, saa føler denne sin faderlige Myndighed netop som Lovens Forkynder og Hævder; lian raadspørger Loven, og Loven siger: „Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er én. Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue. Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte. Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op“6). Og „naar din Søn spørger dig herefter og siger: hvad er det for Vidnesbyrd og Skikke og Befalinger, som Herren vor Gud har budet eder, da skal du sige til din Søn: Vi vare Faraos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand.. Og Herren har budet os alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud, at det maa gaa os vel alle Dage, og at han maa holde os ved Live, som det .ses paa denne ') 5. Mos. 27. 16. 2) 2. Mos. 21, 17. 3) 2. Mos. 21, 15. 4) Ordspr. 18, 9. 5) Ordspr. 10, 1. 6) 5. Mos. 6, 4—7.