Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

LOVENS TUGT. 27 Dag“1). En om Jahvetanken kredsende religiøs-national Opdragelse er det, Faderen skal give sin Søn. Og det tredje Led, hvoraf Opdragelsen bestaar, er den strænge Tugt, hvori al Egenvilje, der kunde rejse sig mod Lovens Bud, skal brydes. Aarhundreder efter Lovens Udstedelse klinger dens Tugt endnu gennem Salomons Ordsprog: „Tugt din Søn, ti der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham“2). „Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder“3 4). „Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder“1). I Tidernes Løb synker Folket, Tugtens Aand slappes hos det, og Kravet paa Genfødelse af den stiger i sit Udtryk, indtil det i Jesu Sirachs Søns Visdomstale lyder som Piskeslag paa den vanartede Ungdoms Rygge: „Opdæg dit Barn, saa skal det forskrække dig, leg med det, saa skal det bedrøve dig. Skæmt ikke med det, at du ikke skal have Smerte tillige med det; og du vil til sidst komme til at skære Tænder. Giv ham ikke Frihed i Ungdommen, og se ikke over med hans Daarskaber. Bøj hans Nakke i Ungdommen, og bank hans Sider, medens han er et Barn, at han ikke skal forhærde sig og blive, ulydig imod dig og blive dig til Hjertesorg. Tugt din Søn og lad ham arbejde, at du ikke skal have Ærgrelse over hans slette Opdragelse“5). Den tidligere Tids uvilkaarlige Glæde over Rigdommen paa Børn, en Glæde, for hvilken Barnløsheden stod som en Forbandelse fra Herren, er derfor hos Jesu Sirachs Søn vegen for en sorgfuld Bekymring: „Begær ikke mange udygtige Børn, og glæd dig ikke over ugudelige Sønner“6). „Et retfærdigt Barn er bedre end ellers tu- ’) 5. Mos. 6, 20—24. 2) Ordspr. 19, 18. 3) Ordspr. 29, 17. 4) Ordspr. 29, 15. 5) J. S. SO, 9-14. 6) J. S. 16, 1.