Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

28 DET GAMLE TESTAMENTES ■ PÆDAGOGIK. sinde; og at dø barnløs er bedre end at have ugudelige Børn“1). Og han henviser Ungdommen til de gamle af Dage, Traditionens Bærere: „Afvig ikke fra de gamles Anvisning; thi ogsaa de lærte af deres Fæ-dre; du kan lære Indsigt af dem“2). I saadanne korte Sætninger er det, man har kaldt det gamle Testamentes Pædagogik, udtrykt. Som det ses, er det rent praktisk almindelige Opdragelsestanker uden psykologisk Motivering, uden metodisk Vejledning og uden filosofisk forklarende Sammenhæng, udelukkende udsprungne af det religiøse Livs praktiske Krav. Det er ikke den bredest mulige Udvikling, de tage Ordet for, men den størst mulige Koncentration om et snævert Midtpunkt; det er ikke til Frihed, men til lydig Afhængighed, de pege hen: det er ingen Opdragelse, hvis Maal er at gøre sig selv overflødig og vige for Selvopdragelse, men en Opdragelse, der strængt herskende følger Mennesket til Graven, uforandret i sit Væsen fra den Tid, Loven traadte Sønnen opdragende i Møde gennem Faderens patriarkalske Skikkelse, til den Tid, da han stod personlig lige over for Loven og bøjede sig for den. VIL I Grækenland slutte Opdragelsestankerne sig for første Gang sammen til et System. Baade Grækernes videnskabelige Trang til at forstaa og deres kunstneriske Trang til at forme maatte føre til Forsøg derpaa, og som Grækenland er der. første europæiske Land, der har frembragt en Filosofi, er det ogsaa det første, der har givet en Pædagogik. I Platon har den af nationale ’) J. S. 16, 4. 2) J. S. 8, 11-12,