Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

30 MENNESKESJÆLENS TREDELING. det enkelte Menneske som et uselvstændigt, underordnet Led kun naar til en Brøkdel deraf. Da Staten og Individet saaledes har samme etiske Indhold og virkeliggør de samme Livstanker, bliver Staten kun som et forstørrende Spejl af det enkelte Menneske: hvad der som psykologiske Grupper rører sig i en Menneskesjæl, det samme rører sig som sociale Grupper i Staten, og Skridt for Skridt lader Platon nu Stat og Sjæl som to parallele Linjer følge hinanden i Fremstillingen, idet han derved giver sin Opdragelseslære en fast Underbygning af psykologiske og sociale Betragtninger. Digterisk afbilder han den Trehed, hvori den sammensatte menneskelige Sjæl efter hans Opfattelse falder. „Lader os i Tankerne danne os et Billede af Sjælen,“ siger Sokrates i Samtalens Gang, „et af en saadanArt, som de gamle Fabelvæsner blive skildrede, Kimæra, Skylla, Kerberos og mange andre, om hvilke det hedder, at flere Skikkelser vare voksede sammen til én .. Dan da et Dyr af mange Skikkelser og med mange Hoveder, der rundt omkring har Hoveder baade af tamme og vilde Dyr og Kraft til at lade disse vokse ud af sig og ombytte dem med hinanden .. Dan nu tillige to andre Skikkelser, den ene af en Løve, den anden af et Menneske; men den første maa være den største og den anden den næststørste.. Lad nu disse tre vokse sammen med hinanden , saa at de udgøre et helt . . Indhyl nu alle disse i en enkelt Skikkelse, nemlig et Menneskes, saa at den, der ikke kan se det indre, men kun den ydre Omgivning, tror at se et eneste Væsen, nemlig et Menneske.. Og nu kunne vi gaa til den, der paastaar, at det er gavnligt for dette Menneske at gøre Uret og skadeligt at handle retfærdigt, og sige ham, at han ikke paastod andet, end at det var gavnligt for ham ved en god Næring at gøre