Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

40 AANDENS OPDRAGELSE. Blødhed skal Gymnastikken hærde, saa den bliver til Mildhed og Sædelighed, ikke til usømmelig Svaghed1). Ved Musik forstod man i det gamle Grækenland al til Muserne indviet Virksomhed, al aandelig og videnskabelig Syssel, ikke blot Tonekunst. Hele Musikkens Om-raade over skal nu efter Platons Mening én Tanke og ét Maal fastholdes. Kærlighed til Sandheden maa være Visdomsdyrkerens stadige Drivkraft, saa han- ikke trættes og ikke finder Hvile, før han har opfattet Tingenes sande Væsen med den Del af sin Sjæl, der alene kan opfatte det, fordi den alene er beslægtet dermed. Idet Sjælen forener sig med det værende og evige, føder den Indsigt og Sandhed, og idet den saaledes naar til den sande Erkendelse, lever den et sandt Liv i hele dets Fylde2), et virkeligt Liv. Det Menneske derimod, som lystent efter at mætte det blotte Øje og Øre elsker Skinnet, f. Eks. skønne Farver, Former og Toner, uden at kunne fastholde og erkende Tingen selv, her Skønheden, og elske den i dens Væsen, fører kun et Drømmeliv3). Men Filosoffen omgaas med det guddommelige og harmoniske, og derfor bliver han selv guddommelig og harmonisk, saa vidt dette er et Menneske muligt. Menneskenes Digten og Tragten har han lige saa lidt Tid til at se ned paa som til at fylde sit Hjerte med Misundelse og Had under Strid med dem; men han har sit Blik henvendt paa Ideernes Rige, det velordnede, der altid bliver sig selv ligt, og lever i Beskuelsen af, hvad der i sin evige Uforanderlighed hverken gør eller lider Uret, men i alt er Ordenens og Fornuftens Lov underkastet4). I denne poetisk-filosoflske Kontemplation er Livets og Dannelsens Højdepunkt naaet. Platons ') IV. 188. 2) V. 92. 3) V. 65. “) V. 115.