Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

 OPDRAGELSENS FREMGANGSMAADE. 41 Filosofi bryder her afgørende frem i hans Pædagogik; Filosoffen aftegner sin egen Udvikling og sit eget Hvilepunkt som Opdragelsens højeste Formaal og tvinges dertil af sin Filosofis Grundtanker. Idet Ideernes Rige, dannet af de utilblevne, uforanderlige og utilgængelige Ideer, hvælver sig højt over den jordiske Virkelighed som en hvilende Skønhedsverden, til hvis evige Væren med dens Stilhed og Fred Lyden af det endelige Livs summende Vorden ikke kan naa op, idet Ideerne, som udgøre det endelige Livs sande Virkelighed, ikke som en levende, fremaddrivende Kraft er tilstede i dette Liv, men, som de guddommelige Forbilleder for hele dets Indhold i stort og smaat. staar hævet over det i ophøjet Fjernhed, saa maatte den begejstrede Skuen af Ideerne, ikke den virksomme Handlen i Kraft af dem, blive det, Menneskelivet stilede hen imod, og som derfor ogsaa maatte danne Slutningsleddet i det Perspektiv, der aabnedes Opdragelsen. „Tror du, det er muligt, at én ikke skulde efterligne det, hvormed han omgaas, og som han beundrer,“ siger Sokrates etsteds omtrent midt i Skriftet, og denne Tanke danner det egentlige Midtpunkt, naar der hos Platon er Tale om, hvorledes Opdragelsen kan naa sit Maal. Derfor maa de Forestillinger, fra hvilke en opdragende Indflydelse skal udgaa, staa som Mønsterforestillinger, der kan indplante deres eget ideale Indhold i Barnet. Fabler blive den første aandelige Føde, man giver Børn. Men da Begyndelsen ved enhver Ting er det vigtigste, især naar man har med unge, bløde Væsner at gøre, der bedst kunne formes og præges, som man ønsker det, men i hvem falske Forestillinger af samme Grund ogsaa let kunne blive til en anden Natur, saa er det utilladeligt at lade Børn høre de første, de bedste Fortællinger.