Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

44 TONEKUNSTEN OG BILLEDKUNSTEN SOM OPDRAGELSESMIDLER. maa de klagende og de yppige Harmonier forstumme, Fløjter, Harper og alle mangestrængede Instrumenter vige for Lyren, Citaren og paa Landet et eller andet Slags Pibe. Hvad Tonerne gengive, formaa de efter den almindelige græske Opfattelse ogsaa at indpode i Sjælene; de have en direkte moralsk Indflydelse, netop fordi Harmoni og Rytme lige saa vel ere moralske som musikalske Begreber. Platon vil derfor have udtrykt i Musikken for det første den Mands Liv, der viser sig tapper i Krig og Fare og i Sorg og Modgang kæmper mod sin Skæbne med et fast, udholdende Mod, for det andet den Mands, der lever i en fredelig, frivillig Virksomhed og bruger Overtalelse eller Bøn, naar han vil opnaa noget; der ikke bliver overmodig i Lykken, men tilfreds med Livets Gang altid udviser Besindighed og Maadehold1). — Ogsaa med Billedkunstnerne maa der paa samme Maade føres Opsyn. Det uædle og usømmelige maa hverken fremstilles i Billeder af levende Væsner eller i Bygninger eller i noget andet Kunstværk; men de Kunstnere skal hædres højt, der af Naturen besidde en lykkelig Gave til at forfølge det skønnes og sømmeliges Spor; ti Nydelsen af skønne Værker er som en mild Luft, der fra gode Egne bringer Sundhed og, ved sin velgørende Virkning paa Øje og Øre, uformærket fra den tidligste Alder fører Mennesket til Lighed, Venskab og Overensstemmelse med det skønne2). Den videnskabelige Undervisning maa ledes i samme Aand. Det er kun Mængden, som sætter Kundskabernes største Betydning i den praktiske Nytte, man har af dem. Undervisningens Hovedformaal er at holde Sansen for Sandheden vaagen i ethvert Menneskes Sjæl. x) IV. 161. 2) IV. 167.