Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DEN VIDENSKABELIGE UNDERVISNINGS OPGAVE. 45 Af den Grund maa man, saa længe Barnets Legeme er i Vækst, fremfor alt vogte sig for at krænke dettes Ret; ti i modsat Tilfælde kan Legemet ikke, engang i Tiden, blive et brugbart Redskab i Filosofiens Tjeneste. I det hele maa Undervisningen følge med Barnets Udvikling, saa at dens Grænser udvides med Aarene. Læreren maa gaa saaledes til Værks, at Undervisningen ikke bliver nogen Tvangssag for Børnene; ti et frit Menneske bør ikke lære nogen Videnskab paa en slavisk Maade, og ingen paatvungen Kundskab kan fæste Rod i Sjælen. Desuden vil den spøgende Fremgangsmaade sætte Læreren bedre i Stand til at iagttage, hvortil enhver af hans Disciple har Anlæg. Men dog maa An-strængelse ikke skys; netop igennem Arbejdet styrkes og udvikles Kræfterne, og af den Grund er Ungdommen, som kan bære disse Anstrængelser, den rette Læretid; det er urigtigt, hvad Solon har sagt, at man, naar man ældes, bliver bedre skikket til at lære. Aritmetik, Geometri, Stereometri og Astronomi — det er den Orden, hvori de forberedende Videnskaber skulle meddeles. Aritmetikkens Opgave skal være den, gennem den rene Tænkning at naa til en Opfattelse af Tallenes Natur. Geometri, Stereometri og Astronomi forholde sig paa samme Maade til Flader, Legemer og Legemers Bevægelse ; ved at have Genstande, der hverken oprinde eller forgaa i Tiden, uddanne de Aanden i filosofisk Retning. Naar saa disse Videnskaber Barndommen igennem ere bievne foredragne enkeltvis, skal de efter Ynglingenes tyvende Aar forenes saaledes, at disse faa en Oversigt over Videnskabernes indbyrdes Slægtskab og deres Forhold til den højeste Sandhed. Saa træder Dialektikken til som Videnskabernes Krone og Afslutning. Men det er farligt at lade den unge smage den altfor tidlig: ti