Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

48 HERBERT SPENCER. den mödnere Alders ædruelige Indsigt i, at det gælder om at have Sindet og Iagttagelsesevnerne i den rette Ligevægt for at kunne kaste Blikket samlende og prøvende rundt omkring sig. Man har forstaaet, at Menneskenaturen danner som det øverste, frugtbareste Lag i en Jordbund, hvor Lag bæres af Lag, og hvor man altsaa naar Sandheden, paa den ene Side ved at grave ned i sig selv, indtil man gennem den underste Muld støder paa det foregaaende, bredere Lag, i dette Tilfælde den hele organiske Dyrenatur; paa den anden Side ved at følge Lagene neden fra opad, fra det mekanisk livløse til det organisk levende, og fra Organismens simpleste, mest enkelte Former til de mest sammensatte og udfoldede. Tankegangen hos en Nutidstænker som den engelske Filosof Herbert Spencer vil vise, hvortil Menneskeslægten har brugt Mellemtiden mellem Platon og vore Dage. Platon saa i Opdragelsen en almægtig Hersker over Sjælene, der én G-ang for alle stemplede dem; men lian naaede kun til denne Almagt ved at løsrive Opdragelsen fra det virkelige Liv, d. v. s. ved at opstille en uigennemførlig Plan; han er Ideens Filosof, ikke Virkelighedens. Han finder derfor intet Tilknytningspunkt i sin Samtids historiske Tilstande, lige saa lidt som Rousseau, der af Kærlighed til Individet springer Slægten over. Spencers hele Filosofi støtter sig derimod til Tanken om Udvikling og Sammenhæng. Ideen vil han naa gennem Virkeligheden, Individet vil han forstaa gennem Slægten. Han har derfor et aabent Øje for, at det ikke er nok at opstille glimrende Idealer for Opdragelsen, eftersom denne altid med Nødvendighed maa faa sit Præg af den Udvikling, hvortil Livet, der skal gennemføre Opdragelsen, er naaet. Ingen Opdragelse bliver derfor an-