Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSENS BETINGELSER. 49 derledes eller højere end det Samfund, den er udsprungen af. Det gaar med Opdragelsesmaader som med politiske Forfatninger: de laves ikke, de vokse frem, og inden for smaa Tidsrum er Væksten umærkelig. Selv om Opdragelsen altsaa kan give sin Skærv til Dannelsen af et nyt ■og bedre Samfund, saa maa det dog slaas fast som Hovedsynspunktet, at det er det ny og bedre Samfund, der maa adle Opdragelsen; ti Samfundet er det mere omfattende Udtryk for, hvilket Trin Livsudviklingen er naaet til, og Opdragelsen det i Samfundet indoptagne snævrere. Reformer paa Opdragelsens Omraade maa derfor gaa Side om Side med andre Reformer. Og denne Opfattelse støttes ogsaa ved en anden Betragtning. Naar Tanken om Menneskeslægten som et Hele, i hvilket en Udvikling bestandig finder Sted, forudsætter, at arvelig Forplantning er en Naturlov, hvilket ogsaa enhver Naturforsker véd, at den er, saa ville Børnenes Ufuldkommenheder gennemsnitlig afspejle Forældrenes. De slette Lidenskaber, som Forældrene i Egenskab af Opdragere skulle modarbejde hos deres Børn, forudsætte altsaa i samme Grad lignende slette Egenskaber hos dem selv, maaske skjulte for andres Øjne, maaske fordunklede af andre Egenskaber, men ikke desto mindre virkelig tilstedeværende. Børnenes Opdragelse maa have Forældrenes til Forløber. Det vil sige, den rette Opdragelse kan kun udvikle sig Haand i Haand med selve Menneskenaturens Forædling. Og Livets Væsen er saaledes, at den højere Opdragelse slet ikke vilde, kunne gøre sin Gavn eller være paa sin Plads i et lavere Samfund. Et Blik paa Historien vil vise det. I Middelalderen var Forældrenes Tyranni og. Hævn over deres Børn, et Hovedmiddel i Opdragelsen. Barbariske Forældres barbariske Børn kunde sandsynligvis kun H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. III. 4