Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

50 UDVIKLINGENS LOVE. styres ved barbariske Metoder, som saadanne Forældre af egen Drift anvende, og paa den anden Side var Underkastelsen under disse barbariske Metoder maaske den bedste Forberedelse, saadanne Børn kunde faa til at træde ind i det barbariske Samfund, hvori de skulde spille en Rolle. Nu i vore Dage, da Samfundslivet i det hele har et mere civiliseret Præg, ytrer Forældrenes Mishag sig af sig selv paa mindre voldsomme Maader, og de mildere Forholdsregler, de anvende, ere kraftige nok lige over for deres med en bedre Natur udrustede Børn, ligesom Barnet, der som Borger faar lidet at frygte af nogen og, forholdsvis, selv bliver Mester for det gode eller onde, det oplever, af selve Tidsaanden ledes til at staa friere end før og allerede fra tidlig Tid lære de gode eller slette Følger af sine Handlinger at kende gennem selvstændig Erfaring. Opdragelsen følger saaledes Livets og det menneskelige Samfunds Udviklingsgang: den gaar over fra en mindre til en mere sammenhængende Tilstand, idet den oprindelige spredte og tilfældige Paavirkning bliver til en mere samlet og gennemført; fra en ensartet til en uensartet Tilstand, idet den udskiller sine forskellige Opgaver og Virksomheder som intellektuel, moralsk og fysisk; fra en ubestemt til en bestemt Tilstand, idet den træder frem gennem kraftigere pædagogiske Former og stærkere Modsætninger. Alt dette maa den huske paa, der vil optræde som Opdragelsens Reformator, for at han ikke skal kræve det umulige. Naar der kan gaa Aarhundreder hen, inden tilsyneladende smaa Begyndelsesaarsager har talt deres, sidste Ord, og inden deres Virkning, bredende sig i større og større Kredse, har løbet Linen ud; naar saadanne Aarsager indbyrdes knytte sig sammen til et Net, hvori