Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSENS HINDRINGER. 51 de fange Livet, og enhver virkelig Genstand i sig samler en Mængde fra forskellige Punkter udspunclne Aarsags-traade (saaledes som der f. Eks. i hvert enkelt Menneskes Aarer risler en Blanding af alle dets Forfædres Blod og bestemmer dets Natur), saa er det klart, at man maa give Tid, og at det intet hjælper utaalmodig at stampe i Jorden for med sit Kommandoord at tvinge en ideal Opdragelse frem paa Stedet; den kommer ikke hurtigere derfor. Taalmodig og udholdende maa man slaa sig til Ro med den langsomme Skridtgang, hvori al historisk Udvikling bevæger sig fremad. I Erkendelse af Individernes Magtesløshed at paakalde Staten som den Troldmand, der kan løse alle Opdragelsens Knuder,, er en lige saa spildt Ulejlighed; ti Statens Visdom er til enhver given Tid kun et Udtryk for Samfundets Standpunkt, og Samfundet er afhængigt af de Enere, hvoraf det er sammensat. Kun overordentlig langsomt kan den særlige Forgrening af de almene Livslove, som man kalder Opdragelsens Love, klare sig for den menneskelige Tanke, paa den ene Side, fordi Livet er saa uendelig sammensat og omfattende og de styrende Love derfor ligge dybt inde i hver enkelt Livsytring, paa den anden Side, fordi Menneskenes Blik er uendelig begrænset, dels i sig selv, dels af langsomt vigende Fordomme og Lidenskaber. Først slaa Opdragelsens mange indbyrdes stridende Paavirkninger en spærrende Kreds om Mennesket, hvor det gælder om en fri, af intet Hensyn fordunklet Opfattelse af Livets Indhold; saa kommer Fædrelandsfølelsen og kaster et tungt Lod i den ene af de Vægtskaale, hvori Begivenheder og Personer vejes imod hinanden; dernæst sende Stands- og Klasseinstinkterne en Strøm af Ensidighed ind over den fri, uhildede Dømmekraft, og endelig lægge politisk og 4*