Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

NUTIDEN. 53 saaet med Maskine, endvidere det modne Korn mejet, tærsket, renset, malet, sigtet og bagt paa Maskine, til sidst Brødet sendt ud i Verden ved Maskiners Hjælp. Hensynet til Mekanikkens Love skaffer sig med Magt Anerkendelse, hvert Brud derpaa følges af Tab: Ingeniøren, der begaar en Fejlregning, bygger en Bro, der styrter sammen; Fabrikanten, hvis . Maskiner er slet konstruerede, kan ikke hamle op med den, hvis Maskiner med ringere Bekostning overvinde Gnidningsmodstanden og Inertien; Skibsbyggeren, der af gammel Kærlighed holder fast ved en forældet Model, bliver sejlet agter ud af den, der bygger efter det mekanisk rigtige Bølgelinje-princip. Fysikkens andre Grene ere paa lignende Maade en Magt i Samfundet: Læren om Varmen har ført til Besparelse af Brændsel, til Forøgelse af Smelteovnenes Virksomhed, til Ventilation i Bjærgværkerne, til Forebyggelse af Eksplosioner ved Sikkerhedslampens Hjælp. Læren om Lyset og Synet har givet de gamle og nærsynede nye Øjne, har hjulpet til at opdage Sygdomme og Forfalskninger gennem Mikroskopet og til at frelse Menneskeliv paa Søen ved Forbedring af Fyrtaarnene. Kompas og Telegraf med al den Hjælp og Udvikling, de medføre, ere Frugter af magnetiske og elektriske Undersøgelser. Og hvilket Korus af Mennesker samler sig ikke om Kemien og lytter til dens gode Raad? Hvor meget skylder ikke Blegmanden, Farveren, Kattun-trykkeren den? Ikke at tale om Metalsmelteren, Sukker-raffinadøren, Gastilvirkeren, Sæbesyderen, Krudtmølleren, Glaspusteren og Porcellænsfabrikanten eller om Brændevinsbrænderen, Bryggeren og Agerdyrkeren. Biologien, Læren om Livsvirksomhedens Love, trænger ind i Gaar-clene paa Landet og taler med om Kvægets Fodring og Jordens Behandling, dens Gødning og Drift, og Sam-