Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1O
OPDRAGELSEN OG VIDENSKABEN.
fundslæren, Økonomien, har et Ord at sige om Produkternes rette Fordeling, om den mest frugtbringende Fremgangsmaade i Handel og Vandel. I et og alt er det Videnskabens Tropper, der trænge frem og stille sig i Spidsen for alt praktisk Arbejde for at hjælpe til en lettere Erobring af alle Livsbetingelser. Saa maa ogsaa Opdragelsen have et tilsvarende Grundlag.
Her mødes Spencer med en hel Række Forgængere, alle dem, som i Løbet af de sidste Aarhundreder har bragt større Klarhed og Naturlighed til Veje i den civiliserede Verdens Tanker om Opdragelsen. Montaigne, Baco, Locke, Rousseau, Pestalozzi, Mann er blandt de Navne, han hyppigst paaberaaber sig, og de betegne tydelig nok det Spor, hvorpaa han er slaaet ind. Man kunde endog sige: han fremfører intet nyt, han samler med en Filosofs Tankeklarhed og en Englænders Virkelighedssans Hovedsummen af Pædagogikkens tidligere Udvikling i den nyere Tid og uddrager med sin Naturs Energi Konsekvenserne deraf. Derhos kaster han et stærkere Lys over mange af de Iagttagelser, tidligere Tænkere have gjort, idet han benytter det Forspring, som Erfaringsvidenskabernes overordentlige Vækst i hans egen Tid har givet ham. Hans Grundtanke om Udvikling som alt Livs Væsen og om denne Udviklings overalt ensartede Love gør det muligt for ham at styrke enhver af sine Betragtninger med en Forskansning af Paralleler, i hvilke han stiller Livets forskellige Omraader Side om Side, Legemets Tilstande ved Siden af Aandens, Samfundstilstandene ved Siden af Opdragelsessystemerne, f. Eks. den politiske Styrelses Histories over for den huslige Styrelses Historie, religiøs og politisk Despotisme overfor pædagogisk Despotisme, social Askese over for pædagogisk Askese; endvidere Racens Udvikling ved