Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

LYKKEFØLELSEN. 57 ganisme. arbejder kraftigere. Hvad man omfatter med Interesse, fordi det vækker Lystfølelsen i én, sætter sig ganske anderledes fast end det, man forholder sig ligegyldig til. Glæden virker paa hele Menneskets praktiske Natur som Regnen paa Planten. Denne løfter sit Hoved kækt i Vejret og faar et friskere Farveskær, hvert enkelt Led udfolder sig elastisk, den staar fra øverst til nederst som et Billede paa levende Spændkraft. Den glade ligesaa; Glæden dirker hans Hjerte op og giver ham Følelsen af en Rigdom, han kan dele med andre. Han staar energisk og hjælpsom. Glæden er derfor det sunde og naturlige Menneskes Tilstand og betyder egentlig kun, at dette Menneske er i den rette Overensstemmelse med sig selv, at dets Kræfter sysle med de rette Opgaver. Jo mere Mennesket og Menneskeslægten skrider fremad, i desto højere Grad faar Glæden denne Betydning. Saaledes gælder det endnu kun ufuldstændig for Følelsens Vedkommende, derimod næsten fuldstændig for Erkendelsens. Lad os derfor vælge denne Glædens Indflydelse paa Undervisningen til Eksempel. Vi har to Drenge for os, af hvilke den ene føler sig lykkelig ved at kunne tilegne sig Genstande, der interessere ham, medens den anden er ulykkelig af Lede til sit Arbejde og paa Grund af den dermed følgende Udygtighed, de kolde Blik, de Trusler og de Straffe, han lider under. Den førstes Øjne lyse, idet han er sysselsat med at tilegne sig Kundskaberne, som komme ham i Møde fra hans Lærers Mund, hans Opmærksomhed slaar ned paa sin Genstand med samme Fart som en Rovfugl paa sit Bytte. Hans Sindstilstand er en frugtbar Spænding, i hvilken han føler sin Trang til at komme dybere og dybere ind paa Tingen; igennem denne Spændings Sitren kaldes alle de Evner, han i