Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

58 LYST- OG ULYSTFØLELSEN. Øjeblikket har Brug for, under Vaaben, Tanken bliver skarpere, Hukommelsen mere redebon, Indtrykkene fæste sig varigere end ellers. Den hele Paavirkning fører til en Selvudvikling, i hvilken Barnet lidt efter lidt frigøres og dets Vækst fremmes. Det staar mere selvstændig erobrende lige over for Kundskabernes hele Rige, og idet det selv erhverver sig en Kundskab, selv løser et Problem, bliver Erhvervelsen dets egen i langt dybere Forstand, end det ellers var muligt. Og de Kendsgerninger, det uudslettelig har indskrevet i' sin Bevidsthed gennem den Koncentration af sine Tanker, hvorved det blev i Stand til at fastholde sin Opgave, og gennem den oprømte Stemning, hvormed det nyder sin Triumf, naar det har besejret Vanskelighederne, disse Kendsgerninger organisere sig ved en saadan Fremgangsmaade til en fast, levende Kundskabskærne, i hvilken det finder Udgangspunkter for en fortsat aandelig Virksomhed baacle som Tilegnelse af nye Kundskaber og som Bearbejdelse af de indvundne. Kundskaberne omsætte sig hos det i Evner. Og de moralske Følger ere ikke ringere: det faar Mod til at se Vanskeligheder lige i øjet, Taalmod og Selvbeherskelse til at holde Opmærksomheden samlet, Udholdenhed til at tage fat paa ny saa længe, indtil Sejren er vunden. Stil saa lige over for denne Discipel den anden, kaki kun et flygtigt Billed frem af hans Ansigtsudtryk og hele Adfærd ved Undervisningen, og det vil være klart, at hans Anlæg ere bievne hemmede i samme Grad, som den førstes ere bievne fremmede. Og endnu ét. Da menneskelige Væsener beherskes af Ideassociationer, saa vil den Lærer, hvis Undervisning daglig volder én Ulyst, uvilkaarlig blive Genstand for Uvilje, hemmelig eller aabenlys, medens den, der er til rette Hjælp for Børnene,