Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSEN OG MENNESKENATUREN. 59 hver Time opmuntrer dem under vanskelige Arbejder og deler deres Glæde over et heldigt Udfald, bliver afholdt af dem og velset. Den virksomme og velgørende Indflydelse, der kan udøves af en Lærer, i hvem Eleven ser en Ven, vil, sammenlignet med den, som en med Uvilje eller i bedste Tilfælde med Ligegyldighed modtaget Lærer kan øve, være et Vidnesbyrd om, at de indirekte Følger af at lade Lykkeprincippet styre Opdragelsen ikke staa synderlig tilbage for de direkte. Opdragelsen maa derfor stemme med den menneskelige Udviklings naturlige Gang, og da Menneskets Evner af sig selv udfolde sig i en vis Orden, og hver Evne under sin Udvikling fordrer et vist Slags Næring, saa er det nødvendigt for Opdrageren at have Kundskab om hin Orden og at skaffe denne Næring tilVeje. Skal Sjælelivet opdrages paa rette Maade, bliver altsaa psykologisk Indsigt, navnlig i de menneskelige Evners organiske Udviklingsproces, en væsentlig Ting, og den Opdrager vil mangle Ret til at færdes paa Opdragelsens Enemærker, der ikke enten ved særlige Studier eller ved medfødt Blik og daglig Iagttagelse har vundet en omtrentlig Forstaaelse af, hvorledes den menneskelige Aand optager, bearbejder, ordner og grupperer sit Indhold, og hvorledes Forestillingerne gaa over fra at være konkrete til at være abstrakte, fra at være simple til at være sammensatte. Men forud for og Haand i Haand med de psykologiske Hensyn maa de fysiologiske gaa. Endnu er det kun undtagelsesvis, der er vaagnet en Bevidsthed om, hvor meget der kan og bør gøres for at tilvejebringe de Betingelser, hvorunder den opvoksende Slægts Sundhed og Kraft kan udfolde sig. Opgaven er at bringe Levemaaden i Barnestuen og i Skolen til at stemme med den moderne Videnskabs Resultater. Det