Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

60 LEGEMETS BET. er en Kendsgerning, at Mennesket er underlagt de samme organiske Love som de lavere Væsner. Ingen Anatom, Fysiolog eller Kemiker vil et eneste Øjeblik betænke sig paa at hævde, at de almindelige Principper, som gælde for Livsprocesserne hos Dyrene,. ogsaa have Gyldighed paa Menneskelivets Omraade, og en ærlig Antagelse af denne Kendsgerning lønner sig selv, idet de almindelige Love, som opdages ved Iagttagelse og Eksperimenter paa Dyr, kunne anvendes ved Menneskets Opdragelse. En samtidig Vejleder finder Opdrageren i Barnets naturlige Drifter og Fornemmelser. Den stærkt begrænsende Spisejustits f. Eks., under hvilken mange Forældre stille deres Børn, udspringer af unøjagtig Iagttagelse og vildfarende Slutninger. Da Appetitten er en god Fører for alle lavere Væsner, for syge, for de under forskellige Vilkaar levende Menneskeracer, for ganske smaa Børn og for ethvert voksent Menneske, der fører et sundt Liv, saa kan man med Sikkerhed slutte, at den ogsaa er en god Fører for de større Børn. Graadighed hos dem er i Reglen Følgen af et forfejlet Indskrænkningssystem; kuede Drifter bryde jo altid frem med ustyrlig Heftighed. ' Børns Kærlighed til sødt tilskrives i Reglen udelukkende en slikvorn Gane; men Fysiologen, hvis Opdagelser lede ham til en stadig stigende Ærefrygt for Tingenes Orden, aner straks noget andet og mere i denne Forkærlighed og finder sin Anelse bekræftet ved den vigtige Rolle, Sukker som Varme-frembringer spiller i Livsprocesserne; Barnet, som endnu ikke kan forarbejde den virksomste Varmekilde, Fedt,, i tilstrækkeligt Maal, griber i Steden til det lettere fordøjelige Sukker. Barnets Drift bliver i Virkeligheden den eneste paalidelige Vejleder i Spørgsmaalet om, hvorvidt det skal spise mere eller ikke. Ti Organis-