Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

62 FØDEN. mellem de samme Dyr eller Mennesker paa forskellig Kost viser, at Livsenergiens Grad væsentlig afhænger af Fødens Næringsværdi. Den dorske Ko maa tage et stort Kvantum af det lidet nærende Græs til sig. maa derfor have et saa stort Fordøjelsessystem, at de forholdsvis smaa Lemmer næsten segne under Legemets Vægt, og at Dyrets væsentlige Kraft gaar med til at transportere dette tunge Legeme og fordøje denne overordentlige Mængde Føde. Hesten, et Dyr med nærbeslægtet Bygning, men vant til en mere koncentreret Føde, har større Bevægelighed og Livlighed.' Og saa sammenligne man dernæst den tykbugede, lade og døsige Vognmandshest med en Væddeløber eller Jagthest, let bygget og fuld af Energi, og huske paa, hvor meget mindre nærende den enes Føde er end den andens. Hunden, der lever af Kød eller Melstoffer eller en Blanding af begge, har en Livlighed, der danner en Modsætning til det græsædende Faars dumme Sløvhed, og naar man i en zoologisk Have ser Dyr i rastløs Uro gaa op ned i deres Bure, kan man være sikker paa, at det er kødædende Dyr. Blandt Menneskene ere Austral-negere, Buskmænd og andre af de lavest staaende vilde Folk, som leve af Rødder og Bær afvekslende med Insektlarver og lignende mager Kost, forholdsvis smaa, have stort Underliv, bløde og uudviklede Muskler og ere aldeles ude af Stand til at maale sig med Europæerne baade i Kamp og i langvarig Anstrængelse. I det hele synes Historien at vise, at de velnærede Racer ogsaa have været de mest energiske og de herskende Racer. En engelsk Jærnbanearbejder, der spiser rigeligt Kød, er langt virksommere end en Fastlandsarbejder, der lever af Melmad, men kan opnaa en lignende Energi som sin engelske Medbejler, naar han lever paa samme Maade.