Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

70 IKKE REGERE FOR MEGET. daglige Kost og lægge sig for dets øjne som en klam Taage, der forhindrer det fra at se Tingene, som de ere, dér vil for det første ingen frejdig, uafhængig Handlekraft let blive udviklet, for det andet vil Barnets Kærlighed til sine Forældre lidt efter lidt fryse bort inden i det, og Tanken om Forældrene vil associere sig med en Misstemning, der nedbryder det hele Forhold. Og naar Barnet gennem det daglige Liv ikke drages hen til de sympatetiske Nydelser, vil det søge de selviske; ti den, der holdes borte fra de højere Glæder, kaster sig over de lavere. Desuden huske man paa, at en Genstand eller en Paavirkning altid afføder Frugter i Lighed med sig selv, Raahed avler Raahed, Despotisme avler despotisk Sindelag, Mildhed avler Mildhed. Saa vil altsaa ogsaa Bevarelsen af et lykkeligt Forhold mellem Forældre og Børn formindske Antallet af de Overtrædelser, der have Selviskhed til Aarsag. „Pas trop gouvemer“ bør være baade Politikkens og Opdragelsens Valgsprog. Men naar en Befaling er nødvendig, saa skal den ogsaa staa urokkelig som en Naturlov; hvor Tvangen er den sidste uundgaaelige Nødhjælp, skal man være Despot for fuldt Alvor. Saa-ledes er en betydelig Grad af Absolutisme jo nødvendig lige over for spæde Børn, fordi det der vikle være altfor farligt at lade dem nyde de fulde Konsekvenser af deres Handlinger; men saa skal Opdragelsens Gang afspejle den politiske Styrelses Historie: i Begyndelsen enevældigt Herredømme, hvor der virkelig behøves Herredømme, lidt efter lidt et konstitutionelt Herredømme, hvor de undergivnes Frihed til en vis Grad udtrykkelig anerkendes, dernæst gradvis Udvidelse af denne de undergivnes Frihed og til sidst fuldstændig Tilbagetræden af den faderlige Magt.