Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

72 FORESTILLING OG BEGREB, slægtens Historie har det empiriske altid været den Grund, hvorpaa det- rationelle har bygget. Kundskaber ere bievne indsamlede igennem den praktiske Handlen eller Kunst, og derpaa hår denne Kundskab organiseret sig til Videnskab. En Kunst har staaet bag ved enhver Videnskab. Bevidsthedens Udvikling er dernæst en Fremgang fra det ubestemte til det bestemte. Ligesom Øjet i Begyndelsen kun kan skelne mellem Lys og Mørke og først efter en aarelang Læretid tilegner sig Former og Farver i deres fineste Nuancer, saaledes kan ogsaa Forstanden i den spæde Alder kun gøre sig Rede for de groveste, haandgribeligste Egenskaber ved Ting og Handlinger og først lidt efter lidt skride frem til voksende Tydelighed og Bestemthed. Man maa altsaa ved Undervisningen finde sig i at begynde med unøjagtige Begreber; derefter maa man søge gradvis at gøre dem klarere ved at lette Indhentningen af saa-danne Erfaringer, der kunne berigtige først de vigtigste Fejl, siden de mindre vigtige; og de videnskabelige Formler maa gemmes, til Begreberne langt om længe har naaet større Fuldkommenhed. Der staar tilbage at bestemme Undervisningens Genstand eller Indhold. Hvad skal der læres? Det maa afgøres efter de forskellige Kundskabers Forholds-værdi. Og som Handlingernes Maalestok fandtes gennem de Konsekvenser, hvormed de greb ind i Livet, saaledes ligger ogsaa Maalestokken for Kundskabernes Værd i deres Betydning for Indsigten i, „hvorledes vi skal leve". Livet, der er en sammensat Proces af Virksomheder, maa for Betragtningen opløse sig i sine enkelte, lavere og højere Bestanddele, for at en Inddeling og Vurdering af dem kan finde Sted. Som første Betingelse for Livet træffe vi da den Virksomhed, der