Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

MÄALESTOKKEN FOR KUNDSKABER. 73 umiddelbart træder i Selvopholclelsens Tjeneste. Kunde man tænke sig et Menneske, der var saa ukyndigt som et nyfødt Barn om Genstandene eller Forholdene omkring sig eller ikke vidste, hvorledes han skulde bevæge sig iblandt dem, vilde han utvivlsomt første Gang han gik ud paa Gaden i en stor By, miste Livet, om han saa havde lært nok saa meget i andre Retninger. Dernæst støde vi paa den Virksomhed, som tilveje-bringer det til Livets Ophold nødvendige og paa den Maade middelbart træder ind i Selvopholclelsens Tjeneste. Den, som ikke kan skaffe sig Føden, er jo afskaaren fra alle andre Virksomheder, kan f. Eks. ikke komme til at udfolde den tredje Art Virksomhed, den, der har Opfostringen og Uddannelsen af Afkom for Øje. Efter Familien træder saa éns Stilling i Staten og Samfundet frem og danner Genstanden for det fjerde Slags Virksomhed, og for det femte møder endelig den Virksomhed op, der udfylder de til Smagens og Følelsens Tilfredsstillede viede Fritider. Men det forstaar sig: i Virkeligheden flyde disse Virksomheder paa mange Punkter over i hinanden, og Opdragelsen kan strængt taget ikke tage nogen enkelt af dem under sine Vinger uden at paavirke dem alle. Og denne Inddeling maa endvidere forstaas cum grano salis. At en Virksomhed er nødvendigere og derfor vigtigere end en anden, vil jo ikke sige, at Udøvelsen af den giver Menneskelivet større Værd eller Rang end Udøvelsen af denne anden, men kun at et vist Lavmaal af den er uundværligt, naar den anden overhovedet skal være mulig. Saaledes er det nødvendigt at have sit Udkomme, naar man skal kunne opdrage sine Børn; men deraf følger ikke, at den, der har en overordentlig Fori’etningsdygtighed, men ikke naar videre, skulde komme Idealet af et