Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

74 KUNDSKABERNES RÆKKEFØLGE. fuldkomment Menneske nærmere end den, der kun var en daarlig Forretningsmand, men som Opdrager fyldte sin Plads. Opdragelsen maa imidlertid sørge for, at Barnet træder ud i Livet passende forberedt til at lade enhver af disse Virksomheder komme til sin Ret. Om hver Virksomhed samler der sig en Gruppe Kundskaber, som Barnet altsaa gennem Undervisningen delvis maa have tilegnet sig, før Opdragelsen er endt. Og vil man inden for hver af disse Grupper maale de enkelte Kundskaber med hinanden, saa staa de i første Række, der kunde.kaldes væsentlige, fordi de have en uforanderlig Betydning for Menneskeslægten, i anden Række de næsten væsentlige, hvis Betydning er knyttet til et vist længere eller kortere Tidsrum, f. Eks. til et bestemt Folkeslags Eksistens, i tredje Række de konventionelle, der uden Værd i sig selv ere Genstand for den offentlige Menings Krav og nødvendiggøres af sociale Hensyn. Medens Spencer i sin Bestemmelse af Metoden bygger paa Pestalozzis Tanker og hævder deres Sandhed, uagtet Pestalozzi og hans Skole ikke selv var i Stand til at gennemføre dem, saa bliver han lige over for Spørgs-maalet om Undervisningens Formaal ikke staaende ved Pestalozzi, men fuldstænddiggør hans Opfattelse ved at hævde Kundskabens Betydning som Kundskab, uden at han af den Grund fornægter den anden Side af Sagen, Kundskaben som Middel til at udvikle Evnerne, den Side, som Pestalozzi udelukkende havde for øje. Men dette dobbelte Formaal vil ikke splitte Undervisningen, eftersom det er en gennemgaaende Lov, at Evner netop udvikles gennem de Virksomheder, det er deres Opgave at udføre, saa at de nødvendige Kundskaber ogsaa vil udvikle de nødvendige tilsvarende Aandsevner. Den Undervisning, der har størst Værd for Reguleringen af