ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…dagogikken Som Videnskab

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
78 DEN ÆSTETISKE DANNELSE. saa vil et levende Hensyn til det skønne i Kunsten og Naturen med fuld Føje indtage en stor Plads hos alle. Men denne æstetiske Dannelse, i hvilken Kulturlivet skyder en af sine Blomster, maa træde i det rette Forhold til den hele Opdragelse, for at det ikke skal gaa, som det nu saa ofte gaar, at man for Blomstens Skyld forsømmer den Plante, der skal bære denne Blomst. Grundlaget for den æstetiske Dannelse som for al Dannelse er Videnskaben. Uden videnskabelige Udgangspunkter er det umuligt baade at frembringe og at vurdere et Kunstværk. Billedhuggerkunsten hviler paa det videnskabelige Kendskab til Menneskelegemets Benbyg-liing og Muskelsystem og til Mekanikkens Grundsætninger. Malerkunstens Virkning er afhængig af Perspektivet, af Lovene for Lys og Skygge osv. Tonekunsten, som er en Idealisering af Sindsbevægelsernes naturlige Sprog og har sine simple Spirer i de mangfoldige Modulationer af Stemmen, der ledsage Følelser af forskellig Art og Styrke, maa hvile paa de almene, hverken vil-kaarlige eller tilfældige Grundregler for saadanne Livsytringer, hvis de musikalske Motiver og de deraf ud-sprungne Melodier skulle gøre Indtryk. Og Poesien har som Musikken sin Rod i de dybe Følelsers naturlige Udtryksmaader; dens Rytme, dens talrige stærke Billeder, dens voldsomme Omsætninger ere lutter forhøjede Udtryk for det bevægede Sprogs Ejendommeligheder; derfor maa en Forstaaelse af Menneskenaturen ligge paa Bunden af Poesien som Frembringelse og som Nydelsesgenstand. Endelig er jo selve Videnskaben en poetisk Vækker. Den aabner éns Øje for hele poetiske Verdner der, hvor den uindviede ser lutter Tomhed. Vanddraaben, der for det almindelige Øje kun er en Draabe Vand, viser sig for det videnskabelige Blik som et helt lille Rige for sig,