Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

SPENCER SOM TYPE. 79 fuldt af organisk Liv og sammenholdt af en Kraft, der pludselig frigjort vilde kunne frembringe en Lynstraale. Og hvad den ukyndige kun betragter som et uinteressant Snefnug præges under Mikroskopet i Snekrystallernes mangfoldige symmetriske og harmoniske Former. I Børns Liv har Samlelysten Betydning for Udviklingen af en saadan Iagttagelsesevne, der søger at trænge ind i alt. Det er her ikke Stedet til at give nogen Kritik over Spencers Opdragelsestanker, der uden at træde frem som noget udvortes System, dog i det væsentlige har den Enhed, som ligger i deres fælles Afhængighed af hans Filosofis levende Grundtanker. Det kommer ikke an paa at afveje, hvorvidt han indrømmer Opdragelsen dens fulde Betydning eller ikke, hvorvidt en vis Modsigelse muligvis skulde gøre sig gældende, naar han udelukkende mønter den hele Undervisning direkte paa den praktiske Leven og Handlen og dog paa det moralske Omraade benægter den blotte Erkendelses umiddelbare Indflydelse paa Handlingen, eller hvorvidt han motiverer sin Undervisningsplan fra tilstrækkelig omfattende Synspunkter. Opgaven er jo altid at vurdere en Mand gennem det, han har ydet, ikke gennem det, han ikke har ydet. Spencers pædagogiske Opfattelse er gengiven her, fordi den fyldig og klart danner et historisk Billede af den Tid og det Folk, hvori den er fremstaaet, fordi en Tidsalders alsidige videnskabelige Undersøgelser paa ejendommelig Vis ere samlede i den, og fordi den, selv anerkendende sin nødvendige Begrænsning, betegner et Redegøreisens Højdemaal med blivende Gyldighed. Ved Siden af en saadan fragmentarisk Behandling, træde samtidig de gennemførte pædagogiske Systemer op, snart gennemførte ovenfra nedad, snart nedenfra opad,