Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

80 PERSONLIGHEDER OG INSTITUTIONER. og her er det navnlig Tyskland, hvis Jordbund har været frugtbar. Paa tre forskellige Grundlag har saa-danne Systemer været byggede: snart har det været praktiske Pædagoger, der i Pædagogikken saa Summen af Opdragelsens Enkeltheder, ordnede til en udtømmende Anvisning, snart teoretiske Pædagoger, der inderst inde enten har været Filosoffer, for hvilke Pædagogikken valen Koloni fra Filosofien, den almene Videnskab, eller Teologer, for hvem Pædagogikken var en Sammenkædning af deres positiv religiøse Livsanskuelses praktiske Konsekvenser paa Opdragelsens Omraade. IX. Naar vi nu gennem Fremstillingen af hebraiske, græske og moderne europæiske Opdragelsestanker have paavist Ideernes historiske Vækst, saa er det endnu kun den egentlige Pædagogiks og ikke den virkelige Opdragelses Historie, der er antydet. Denne deler sig af sig selv i to Grupper, Personlighedernes og Institutionernes Historie. Fra Arilds Tid har de store Lovgivere været Folkeopdragere. Mose har paa sin Vis, Lykurg paa sin Vis draget de Kredse, inden for hvilke Hebræerne og Spartanerne Aarhundreder igennem ere bievne udviklede og hæmmede. Men ved Siden af dem, der saaledes have organiseret Skarerne og, grebne af Folkeudviklingens Strøm, have peget videre paa det brede Leje, hvori den skulde bevæge sig fremad, staa saadanne Personligheder, der i stor Stil have staaet som Opdragere lige over for de enkelte. De have deres historiske Betydning ved som kraftige Individer at have givet deres Tids herskende Ideer , et kraftigt Udtryk eller at have banket paa Døre, der først igennem deres Virk-