Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1900
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen
Sted: København
Sider: 83
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Materialer.
Da Bygningsmateriallæren er Genstand for særlig Under-
visning, dels i Skolens ældste Bygningsklasse, dels i
særlig Klasse for Bygningshaandværkere, skal her kun gives
en kort Beskrivelse af de herhjemme almindeligt anvendte
Materialer og deres Anvendelse.
De Bygningsmaterialer, der omhandles her, kunne
deles i Byggesten og Bindestoffer.
Byggesten
kunne deles i raa eller naturlige og i kunstige. Til først-
nævnte Gruppe henhører alle de Stoffer, der kunne an-
vendes i deres naturlige Tilstand uden Forandring i Massens
indre Beskaffenhed, saasom Granit, Flint, Sandsten, Skifer,
Kalksten og Sand.
Granit udmærker sig ved sin Haardhed — Knusning
indtræder ved en Belastning af c. 8000 % pr. Kvadrat-
tomme — og ved sin Evne til at modstaa Vejrligets Ind-
flydelse. Den modstaar mindre godt Stød og kan slet
.ikke taale Paavirkning af Ild, der gør den skør; den har
tillige den Mangel, at den let slides glat; finkornet Granit
er i Regelen stærkere'end grovkornet. Hos os forekommer
Granitten . hyppigst som Rullesten paa Marken og som
Søsten, der fiskes op i Stranden. Paa Bornholm, i Sverrig
og Norge findes Klippegranit. Granit anvendes, foruden
til Mure og Murbeklædning, til Skærver (til Beton og Vej-
arbejder), Brosten, Sokkelsten. udvendige Trapper o. s. v.
og tilarbejdes efter Omstændighederne paa en eller flere
Sider ved Tugtning, Grovhugning, Finhugning eller Pole-
ring, alt efter den Finhedsgrad, man ønsker, den skal have.