Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

Indledning. Uet i Bygningskunsten anvendte Hovedmateriale er Sten. Stenbygningen yder det varigste og bedste Ly mod alle ydre Indvirkninger. Sten er af alle Materialer det mest udbredte og med behørigt Hensyn til sine øvrige Egenskaber det billigste til deraf at danne Hovedmassen af de almindelige Bygninger. Stenmaterialets Fordele ere dets store Modstandsevne mod Tryk — Knusning — samt dets Evne til at modstaa Vejrligets Indflydelse. Dets Mangler ere, at det kun har ringe Modstand mod Strækning — Bøjning —, og, at det hyppigt er vanskeligt at bearbejde og tildanne. Som Følge af disse Egenskaber bør Stenene altid kun udsættes for Tryk, og de maa tildannes saaledes, at de kunne overføre denne Kraftpaavirkning regelmæssigt. Da en meget nøjagtig Tildannelse er besværlig og kostbar, anvender man hyppigt imellem Stenene et Bindemateriale, Mørtel, der dels tjener til at forbinde Stenene med hin- anden indbyrdes, dels har til Formaal at fordele Frykket mere ensformigt ved at udfylde alle smaa Ujævnheder, der findes i Stenene, og saaledes bevirke, at disse blive understøttede paa hele Lejefladen.